top of page
Untitled_Artwork (6).jpg
Untitled_Artwork (6).jpg
Untitled_Artwork (6).jpg
Untitled_Artwork (6).jpg
Untitled_Artwork (6).jpg

Guide to Bornholm



Solskinsøen i østersøen, er nok et af de feriesteder, jeg og min familie holder allermest af og er vores mest besøgte ferie ø i Danmark. Bornholm, er blevet lige som vores andet hjem og selvom vi tager til Bornholm næsten hvert andet år så bliver det aldrig kedeligt. Øen på de 58.815 hektar har en masse af byde på, og her er nogle af de ting som jeg elsker at opleve på Bornholm 😉



Svaneke

Svaneke er helt klart vores favorit by på Bornholm, det er simpelthen en så hyggelig by, med massere af liv og sjove aktiviteter. Her nogle ting du bør opleve i Svaneke:


  • Selvfølgelig Svaneke Bolsjer - de er altså for gode! 🍬

  • Torvedage i Svaneke hver onsdag og lørdag hele sommeren 09:00 -14:00 🌽

  • Smag den kendte plankebøf ved Restaurant Pakhuset (Brænderigænget 3) 🥩

  • Live musik og en drink ved syd-øst for paradis (Skovgade 34)🍹

  • Opleve Bornholms nationalsport: Hønseskidning ved Brænderigænget 🐓

  • Smag Svanekeburgeren ved Flæskestegen (Østergade 2) 🍔

  • En gåtur ved den hyggelige Svaneke Havn ⛵️

  • Shopping i de små hyggelige butikker i Svaneke by, der er alt lige fra keramik, glas smykker, genbrug, chokolade og lakrids butikker osv. 💸

  • Håndlæsning ved Svaneke havn til torvedag. 🖐🏻


Brændegårdshaven (Højevejen 4, Svaneke)

Hvis du har børn med på ferien eller selv er lidt af en barnlig sjæl, så er brændegårdshaven et helt perfekt sted. Det er en park som både er en forlystelsespark, dyrepark og vandland, så der er noget for enhver smag. Jeg har især som barn nydt at gennemføre Tarzan banen igennem skoven, kæle med gederne og rutsje i en badering, i den store vandrutsjebane. 💦

Tjek hjemmesiden ud her for at få mere af vide angående priser og åbningstider.



Allinge - Sandvig

Allinge er også en rigtig hyggelig by med en masse hyggelige butikker og gallerier. Der er også et marked ved havnen hver onsdag og fredag hele sommeren, og længere oppe langs kysten kan man også finde Allinge røgeri som har en meget lækker fiskebuffet. Det er også i Allinge man kan se den meget imponerende Domen (Cirkuspladsen 1). Men det sted jeg nok nyder mest når jeg er i Allinge, er Gæstgiveren (Theaterstræde 2) som er et vildt hyggeligt lille musiksted hvor kendte kunstnere som Lukas Graham, Phlake, Christopher, Aura, Mads Langer, Karl William osv. kommer og spiller. Og det fedeste ved det hele er at stedet er så lille og hyggeligt, og man kan derfor komme helt tæt på kunsterne og der er bare en helt anden stemning i forhold til hvis det havde været til en større festival/koncert. Tjek hjemmesiden ud her for at se hvilke kunstnere der kommer. 🤟🏻




Hammershus (Langebjergvej 26)

Når man er på Bornholm, så skal man da selvfølgelig se Hammershus. Der er iår lige åbnet et Hammershus besøgscenter, som helt klart er et besøg hver, der er også en hel udstilling som fortæller om Hammershus historie. 🏰

Hvis du har lyst til at vandre så findes der mange stier og ruter omkring hammershus, hvor man både kommer op i højder, inde i skove og ud langs kysten. Hvis du er til mere spænding, skal du prøve den 290 meter lange tovbane ved opalsøen!

Læs mere om priser her.



Her er nogle andre steder og byer som også skal ses og opleves i Bornholm:


  • Nexø er bornholms største by og har derfor en masse shoppe muligheder, det er også der at muzikhuset ligger, hvor der vil være en masse fede koncerter og comedy. læs mere her. 🎤

  • Gudhjem er en meget charmerende by med nogle hyggelige cafeer, butikker og spændende gallerier. - Og når man nu alligevel er i Gudhjem så skal man jo næsten smage den bornholmske specialitet: Sol over Gudhjem (smørrebrød med røget sild, æggeblomme, radiser og purløg) 🐟

  • Christiansø er en lille fæstnings ø som har sit eget lille samfund og en helt særlig måde at leve på, der findes en meget spændene rundvisning, hvor man følger en lokal fra øen. 🏝

  • Rokkestenen (Oksemyrevejen 1, Svaneke) - selvfølgelig skal man da prøve kræfter af med rokkestenen. 💪🏻

  • En gåtur i Ekkodalen, eller som min familie kalder det, Krølle Bølle skoven, da man siger at den lille bornholmske trold og hans familie kan opholde sig i skoven. Turen bør derefter afsluttes med en krølle bølle is. 🍦

  • Bornholms rovfugle show (Lundsgårdsvej 4, Rønne) læse mere her. 🦅

  • Den lækre Duodde strand 😎


Der er selvfølgelig meget mere man kan se, men dem jeg er skrevet her er ihvertfald nogle af vores favoritter.




Det praktiske

  • For at komme til Bornholm, kan man tage Bornholmer færgen via Ystad (Sverige), Køge (Sjælland) eller Sassnitz (Tyskland). Men kan også tage et fly til Bornholms lufthavn.

  • Der findes mange hyggelige campingpladser rundt omkring i Bornholm, men vores favorit må være Hullehavn Camping, da den ligger en gåtur væk fra Svaneke og har en hyggelig badestrand og bar (syd-øst for paradis)

  • Vi har også haft gode oplevelser med at leje en ferie bolig/lejlighed i en af de bornholmske byer.



- Cecilie


41 visninger0 kommentarer
bottom of page